[Image][Faklen]
Faklen nr. 1 ╖ Efterår 1996
DAGENS DANMARK
Hvor uforudindtaget behandles indvandrere og andre
minoritetsgrupper af myndighed, presse og offentlighed? Selv en
rudimentær avislæsning tegner et beskæmmende billede af den
retning, som Danmark bevæger sig i ...
Det er blevet politisk opportunt at gøre indvandrere synonyme med
alverdens intrikate samfundsproblemer, og eftersom de takket være
kulør og sprog stikker noget af i et ellers gråt og konformt
gadebillede, er det da også let at behandle dem som jaget vildt.
Selv Information holder sig ikke altid tilbage fra denne hetz, som
da en lederskribent d. 16.7. udtrykte sin foragt over for
minioritetskonsulent, Bashy Quraishy, der om pressens dækning af
et mord blandt pakistanere i Danmark bekymret havde bemærket: "For
fredelige og hæderlige pakistanere er det dobbelt tragisk at se
dette forkastelige og ekstreme mord udlagt som en naturlig
konsekvens af pakistansk kultur, religion og adfærd."
Med udgangspunkt i dette citat skriver Information under
overskriften "Grænser for tolerancen", at Quraishy "tilsyneladende
ikke har lært noget, men har valgt at finde den gamle forurettede
tone frem og tage forskud på nye eksempler på dansk
diskrimination."
Prøv engang at læse Quraishys ord igen - og sammenlign dem med
Informations. Hvad er det, Quraishy "tilsyneladende ikke har
lært"? Hvor er den forurettede tone? Og hvem tager egentlig
forskud på hvad?
Også i Ekstra Bladet er tonen ubehagelig, som det med al
tydelighed fremgår af lederen d. 15.7.: "à man kan så sidde og
undre sig over, hvad der får kultursociologen, indvandrereksperten
og lederen af et hjem for voldsramte kvinder til straks at kaste
sig ud i forklaringer om, at vi må forstå de fremmedes kulturelle
bevæggrunde?" Nej, hvorfor dog forstå, hvorfor spilde tid på at
sætte os ind i baggrunde og bevæggrunde? Sæt, det blev sværere at
fordømme - og sælge aviser.
Jyllands-Posten foretrækker også fordømmelse fremfor forståelse,
som når lederen d. 19.8. råber achtung: "à kriminaliteten blandt
indvandrerbørn og -unge [udgør] efterhånden et så alvorligt
problem, at alarmklokkerne ikke alene ringer, men bimler." Av, så
må jo det være slemt!
Men hvilke realiteter ligger der bag disse bimlende alarmklokker?
Er Christiansborg truet af unge islamiske fundamentalister med
bazookaer? Er 50% af indvandrerne kriminelle voldsmænd?
Nej, undersøgelsen, der refereres til, viser blot, at blandt unge
under 18 år har 3% af indvandrerne været indblandet i
kriminalitet, mens tallet for danskere er 1,6% à
Fis hjem, neger
Betænker man bare et par sekunder den danske indvandrerhadske
stemning, marginaliseringen af en hel befolkningsgruppe og
destruktionen af deres kulturelle baggrund, er det vel et næsten
uforklarligt mirakel, at ikke tredive procent af de unge
indvandrere for længst er gået amok.
Ikke mindst når man også tager de mange sager i betragtning, der
gennem de senere år har sået tvivl om, hvor vidt ordensmagtens
behandling af indvandrere er så professionel, som den burde -
senest en nigeriansk kvinde, der blev anholdt og lagt i benlås
foran et københavnsk diskotek.
"Sådan bliver negre behandlet i Danmark, og hvis du ikke kan lide
det, kan du bare 'fise hjem'," var den ene betjents svar, da
kvinden ifølge sin egen forklaring klagede over stærke smerter i
benet. Tre gange måtte hun forgæves anmode om lægehjælp, før
politiet den fjerde gang gav efter - da havde hun tilbragt seks
timer i detentionen med et brækket ben og en flækket knæskal.
Som Politiken understreger i en leder d. 6.8. og i en artikel d.
11.8., har der været et foruroligende antal lignende sager i de
senere år:
- Den tyrkiske gæstearbejder Osman Polat anholdes, sigtet for
vold; han dør som følge af fire politifolks knippelslag. Først
flere år efter får Polats efterladte erstatning (der rejses
tiltale mod to betjente, som begge frifindes af ╪stre Landsret).
- En betjent vrider armen rundt på en sort amerikaner og planter
sin albue i hans mund (justitsministeren er af retsudvalget blevet
bedt om at kommentere episoden).
- En tamilsk asylansøger sover på Københavns hovedbanegård, og for
at vække ham træder en betjent ham over tæerne og vrider sin fod
frem og tilbage (en overtrædelse af straffelovens volds-paragraf
ifølge landsretten).
- Fem civile betjente tager fejlagtigt en vietnameser for en
voldsmand foran restaurant Parnas. Tilfældigvis overværer en
chokeret overborgmester Jens Kramer Mikkelsen den meget
hårdhændede anholdelse (statsadvokaten beslutter, at der ikke er
grund til at kritisere betjentene, skønt et politiklagenævn mener,
at det var en fejl at slå den anholdte, mens han lå på kørebanen i
håndjern).
- En betjent tiltales for i flere tilfælde at have forulempet
udlændinge på Vesterbro i København (byretten frifinder ham på
alle punkter, men fastslår dog, at han over for nogle tyrkiske
mænd råbte "Tror I, vi lever i Bagdad, I skulle tilbage, hvor I
kommer fra", samt at han selv lagde op til ballade over for en
tyrkisk mand).
- I sagen mod gambieren Babading Fatty konkluderer en
dommerundersøgelse, at fængselspersonalet udsatte ham for
"umenneskelig og torturlignende behandling" à
Hvorfor er det mon så sjældent, at det er en pæn dansk
tjenestemand, der udsættes for knippelsuppe og benlås?
Antropologer, nej tak
Også Politiets Efterretnings Tjeneste har ganske andre
retningslinier over for indvandrere end over for danskere, skriver
Berlingske Tidende d. 3.7. Hvor danskere ikke kan havne i P.E.T.s
arkiver, før uvildige instanser har godkendt det, kan indvandrere
derimod uden videre registreres, og der er heller intet til hinder
for, at sådanne oplysninger udleveres til udenlandske
efterretningstjenester.
Selv antallet af registrerede indvandrere er ifølge P.E.T. og
Justitsministeriet "klassificerede oplysninger".
Men nu er vi danskere jo som regel også mere civiliserede
mennesker, mere frigjorte og uden enhver "religiøs uniformering",
som ┼rhus' biskop, Kjeld Holm såre fordomsfrit benævner de
muslimske kvinders slør.
At frigjortheden er noget overvurderet, når danskeren sammenlignes
med muslimen, påpeges med al tydelighed af antropolog Anne
Rasmussen på bagsiden af Weekendavisen d. 2.8. På baggrund af sine
studier konkluderer hun nøgternt: "Der eksisterer ikke samfund,
som er normløse, eller uden tabuer, og der er ikke nogle, der
'bare er mere frigjorte end andre'."
Desværre er der ingen forsider, som ryddes.
For hvad er en antropolog? Hun bidrager jo ikke til
samfundsøkonomien, konstaterer B.T. i en leder under overskriften
"stud. navle":
"à statistikken over de unges studievalg tyder på, at de ser
overordentligt optimistisk på Danmarks økonomiske muligheder. Så
optimistisk, at de kun i ringe grad personligt har følt behov for
at vælge studier, der bidrager til den fælles husholdning. For når
regnskabet gøres op, er årets absolutte topscorer studiet
antropologi. (à) Fag som forhistorisk arkæologi, kunsthistorie og
religionsvidenskab er blevet øredøvende modefag. (à) vi kan
bebrejde os alle, hvis tilbudene - og måske navnlig -
tilskyndelserne - til de uddannelses-søgende ikke er de rigtige: I
årtier har vi i Danmark forsøgt at leve af at barbere hinanden.
Alle ved, det ikke er muligt. Hvorfor så målbevidst, fortsætte med
at uddanne næste generation i dette håbløse forehavende?"
Nej, hvad skal vi dog med den håbløse søgen efter kundskab og
viden, som ikke bidrager til BNP? - lad os da hellere beholde vore
fordomme i fred og få arkæologerne og kunsthistorikerne ud at lave
noget. De kunne jo altid blive journalister på B.T., det er da et
rigtigt job, og så bidrager det til den fælles husholdning.
Skrappere tilsyn og strammere regler
Men går journalisterne af naturlige grunde ellers selv fri af
klapjagten på minoritetsgrupperne, er jagtsæsonen på de svageste
samfundsgrupper til gengæld atter blæst ind.
Fuldmægtig Lone Helder ved Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikring udtaler d. 27.7. til Det Fri Aktuelt: "Nu
ved folk, at det koster at sige nej. De har at møde frem og udvise
en rimelig adfærd (à) Der er kommet mere fokus på området,
skrappere tilsyn og strammere regler. Antallet af gyldige grunde
til at sige nej er indskrænket."
Ingen spørger, om arbejdstvang er mere foreneligt med et frit
samfund end al anden menneskehandel, tvangen er der bare, og den
skal for alt i verden intensiveres; hvis man ikke vil grave
grøfter, være lagerassistent eller pædagogmedhjælper, så udviser
man selvfølgelig ikke en "rimelig adfærd", og en sådan patologisk
nasserøv må samfundet naturligvis både overvåge og straffe.
Socialminister Karen Jespersen bevæger sig samvittighedsløst i
samme retning med et udkast, som hun har bestilt til den nye
bistandslov. Bag den gamle VSers sociale smil gemmer sig takter,
vi vist skal mange ubehagelige år tilbage for at finde overgået.
Information skriver d. 17.7.: "I embedsmændenes udkast slås det nu
allerede i lovens allerførste paragraf fast, at formålet med loven
fremover skal være at hjælpe mennesker med alvorlige
helbredsmæssige eller sociale problemer"!
Der findes altså helbredsmæssige og sociale problemer, som ikke er
alvorlige, og denne socialpolitiske blanko-check kan jo altid
tilføjes nye grupper, som den ludfattige skatteyder i verdens
rigeste samfund så bliver fri for at betale - og så kan han jo
også beholde udestuen, den stakkel.
De nydelige unge i K.U. og V.U., der sikkert med glæde vil støtte
Karen Jespersens udkast, foreslår besparelser på intet mindre end
tres milliarder. Hvordan? Simpelt hen ved at afskaffe
folkepension, efterløn, orlov, boligsikring, børnetilskud og
børneydelse! Det er da også lige så svært for en pensionist og en
børnefamilie at bevise over for Karen Jespersen som over for K.U.
og V.U., at deres problemer er alvorlige - for ingen kan vel
benægte, at de jo for så vidt selv er skyld i både at få børn og
blive gamle.
B.T. er ikke uventet begejstret for de unge fra Vestre og
Konservative, og indleder sin leder d. 21.8. med ren og skær
eufori: "Friske øjne! Nytænkning! Mod!"
Godt nok er "de unge" vist ikke helt skolede endnu: "Ingen gider
rigtigt at lytte og lede efter anvendelig nytænkning, der kunne
føre til nye veje i virkelighedens verden. (à) Sørgeligt, hvis man
ellers hører til dem, der godt kunne drømme om bare en lillebitte
smule fornyelse."
Danmark er dejligt.
Homoseksuelle tilbøjeligheder må undertrykkes
De homoseksuelle er next in line. "Bøssemafiaen" kalder
Jyllands-Posten således folkene bag den danske AIDS-kampagne, og
da en ex-embedsmand i den forbindelse forsøger at hænge et par
ministre ud, følger avisen promte linien op i en leder d. 15.8.:
"Lad det allerførst være slået fast, at diskussionen naturligvis
ikke skal dreje sig om den tidligere og nuværende
sundhedsministers seksuelle orientering," hvorefter lederen
naturligvis straks går over til netop at behandle den tidligere og
nuværende sundhedsministers seksuelle orientering:
"Homoseksualitet er i vort samfund for længst blevet accepteret på
linie med heteroseksualitet, så i den sammenhæng er der absolut
ingen problemer. Men de opstår, når ministre under berettiget
mistanke om, at deres private tilbøjeligheder har influeret på
deres håndtering af embedet. (à) Samfundsinteressen må veje
tungere end privatlivets fred."
Hvilken samfundsinteresse, der kan være i, om statsministeren er
sodomist, masochist eller impotent, melder lederskribenten intet
om à Men man tør knap nok gisne om, hvilke "private
tilbøjeligheder", der har influeret på lederskribentens håndtering
af embedet.
Et lignende korstog fører en vestjysk præst i B.T. d. 24.8., der
under overskriften "Reklamer lokker unge til lesbisk sex"
harcellerer imod en reklame-kampagne, hvor to nøgne piger ses i øm
omfavnelse: "Det er forkert, at børn og unge skal konfronteres med
den slags på åben gade. (à) Mange mennesker har vel den slags
tanker en gang imellem, men det bør man undertrykke."
Spørgsmålet er åbenbart ikke, om det kan være rigtigt, at børn og
unge skal konfronteres med den slags præster på åben gade.
Under overskriften "Ministres sex-hykleri" skriver professor Bent
Jensen fra Odense Universitet d. 18.8. i Ekstra Bladet: "Mange
bøsser fører sig helt unødvendigt meget udfordrende frem.
Undertiden kan man få det indtryk at det unormale faktisk er
blevet det normale - og omvendt. (à) AIDS er en sygdom, der helt
overvejende er et problem for homofile. I stedet for skal alle
også helt sagesløse, belemres med ulækre kampagner."
Men hvad er egentlig mest ulækkert? Annoncer og plakater, der
forklarer, hvordan HIV-smittefaren kan bringes ned, eller en
perfid professors kampagne for et fascistisk normalitetskriterium?
Under alle omstændigheder må det så glæde professoren, at selv
rygtet om seksuel "unormalitet" kan være nok til at
mistænkeliggøre et menneske, som sagen om en skolelærer fra
Nyborg, der beskyldtes for seksuelle overgreb mod elever i en 5.
klasse, demonstrerer. Selv efter landsretten havde frifundet ham
for alle anklager, krævede "oprørte" forældre ham smidt ud.
I dag er han så blevet fjernet fra al skoleundervisning, som
borgmester Niels V. Andersen ifølge Ekstra Bladet d. 13.8. siger
til forældrene: "Send jeres børn i skole. I kan trygt sende dem
derhen, for 'genstanden for problemerne' kommer hverken i dag
eller i næste uge à"
Det er da godt, at vi lever i et retssamfund.
DΘjα-vu
Politikere og presse har udstyret samfunds-ondet med et bekvemt
ansigt, som sigtekornet skal stilles skarpt på, og dΘt er
selvfølgelig indvandrere og andre klemte minoritetsgrupper.
Men hvad, om det var jøder, som blev udsat for knippelsuppe, hvad
om Jyllands-Posten talte om en "jødemafia" i stedet for en
"bøssemafia", eller om en professor talte om det ulækre
"jøde-hykleri" - mon ikke vi ville råbe op? Mon ikke vi straks
ville forme modstandsgrupper?
Når vor tids behjertede mennesker f.eks. skjuler muslimer, der
står til myndighedernes returbillet til det helvede, de er flygtet
fra, er der imidlertid ingen sympati at hente fra opinionen. Men
har vi virkelig ikke set det alt sammen før?
Sidst var det jøder, kommunister og intellektuelle, der blev
mistænkeliggjort; i dag er det indvandrere, arbejdsløse og
homoseksuelle.
Hvem bliver hængt ud i morgen? Og hvornår bliver de klynget op?
Rune Engelbreth Larsen
[Artikler] [Fakkelvagt] [Info] [Home] [Info] [2 tilbage]
[Tilbage]
⌐ 1997 Faklen ╖ Kommentarer til webmaster@faklen.dk ╖ 10.10.97