[Image][Faklen]
Faklen nr. 1 ╖ Efterår 1996
KORT BAGGRUND FOR BIBELARTIKLEN
Om hvor tilfældigt man kan komme på sporet af et sandt mysterium û
og hvor uforudsigeligt det kan afdække ukendte forhold af vital
interesse for offentligheden.
Undertegnede læser bl.a. religionsvidenskab og idΘhistorie ved
┼rhus Universitet. En fælles interesse for det Gamle Testamente,
der naturligvis indtager en central plads i religions- og
idΘhistorien, gjorde det oplagt at studere dette skrift på
originalsproget.
Vi fulgte derfor begge hebraisk-undervisning på teologisk
fakultet, hvor man da også med supplerende læsning kan tilegne sig
forudsætningerne for at studere det vigtigste kildeskrift, det
såkaldte Leningrad-manuskript.
Vi skulle imidlertid ikke læse ret meget, før vi undredes over,
hvorfor dog ikke alternative oversættelser var anført langt
hyppigere i den danske oversættelse fra 1976-1992, eftersom
talrige iøjnefaldende flertydigheder giver kildeteksten nye
dimensioner.
Grundigere studier afslørede endvidere flere eksempler, hvor
oversættelsen var i direkte modstrid med kildeteksten. For at
komme dybere til bunds i denne chokerende opdagelse, besluttede vi
os for en nærmere undersøgelse i henholdsvis et speciale og en
mindre afhandling.
Det viste sig snart, at alle landets toneangivende teologer havde
været involveret i oversættelsesarbejdet, hvorfor den eneste
reelle og offentligt tilgængelige debat stod imellem moderate
universitetsteologer og mere fundamentalistiske menighedsteologer.
Til vor store forbavselse problematiseredes det imidlertid
sjældent, om afgørende steder overhovedet var oversat korrekt,
mens man til gengæld ofte diskuterede, hvilken ordlyd der stødte
mindst muligt an mod traditionen.
Siden læste vi så Bodil Ejrnæs' fremstilling af det store
oversættelsesarbejde, som hun må betragtes som et særlig vigtigt
øjenvidne til, eftersom hun selv tog del i den afsluttende
redaktion og revision. Og her fremgik det med al tydelighed, at
Bibelselskabet ikke undlod at lade oversættelsens videnskabelige
standard vige for rent kirkelige hensyn û skønt intet herom var
nævnt i skrivelsen til Kirkeministeriet fra 1979, hvor man først
udbad sig projektets godkendelse!
Efter Ejrnæs' oplysninger står det også klart, at der i øvrigt
eksisterer et meget omfattende arkivmateriale, som i detalje
kaster lys over hele processen og muligvis afslører nøjagtig, hvor
kildeteksten er blevet fraveget.
Men da vi dernæst ringer til Bibelselskabet for at få adgang
hertil, svarer en sekretær efter at have konsulteret
generalsekretær Morten Aagaard, at noget sådant ╗ikke længere
foreligger.½ Vi henvender os dernæst til Knud Jeppesen û selv en
af de ledende bibel-oversættere û for at høre, om han skulle have
kendskab til yderligere materiale af relevans for specialet.
Jeppesen svarer: ╗Jeg blev udtrykkeligt bedt om at returnere al
korrespondance til Bibelselskabet, efter oversætter-arbejdet var
tilendebragt,½ men tilføjer, hvad Aagaard i første omgang havde
afvist gennem sin sekretær, at ╗Bibelselskabet har et omfattende
arkiv.½
Tre dage senere møder Aagaard personligt op på teologisk fakultet
i ┼rhus og lover at være yderst behjælpelig. Men så snart han får
specificeret, at specialet skal tage udgangspunkt i det
modsætningsforhold kirkelige og videnskabelige hensyn imellem, som
man kan konstatere i Ejrnæs' fremstilling, forstummer Aagaards
imødekommende smil.
Nu er det ╗ikke nødvendigt med adgang til arkivet, når det kun
drejer sig om et speciale ...½ Ikke desto mindre kunne en anden
studerende ved teologisk fakultet, Ove Kollerup udmærket få adgang
til arkivet for et par år siden, og det for at skrive en mindre
opgave û men han var selvfølgelig også ansat af Bibelselskabet ...
Aagaard tilføjede også, at ╗Bibelselskabet heller ikke har noget
materiale af betydning længere.½ Men han skulle da gerne
personligt ╗svare på alle spørgsmål.½
Med en voksende bevidsthed om, at der blev dækket over et eller
andet, nærlæser vi derefter atter Bibelselskabets årbøger fra
1970-1992, hvor oversættelsesprocessen kommenteres fra start til
slut. Det går snart op for os, i hvilket omfang den nye
bibeloversættelse har været underlagt for kildeteksten aldeles
irrelevante kirkehensyn, og at alt, hvad de uanseligt udseende
årbøger røber, er passeret fuldstændig ubemærket hen over hovedet
på pressen! Ikke sjældent blev skriftens ordlyd simpelt hen
ændret, fordi den var i modstrid med kirketraditionen!
Ifølge Ejrnæs' fremstilling havde denne praksis primært spillet en
meget sen rolle i processen, nemlig fra 1988, hvor Bibelselskabets
såkaldte revisionskomitΘ forestod en række rettelser af kirkelige
hensyn, men ifølge årbøgerne havde kirken ofte haft forrang for
kilden allerede fra projektets start.
Den manipulation, som her er foregået, er i vore øjne alt for
omfattende til, at vi længere kan nøjes med at behandle den i
snævre akademiske afhandlinger. Den nye oversættelse er solgt i
flere hundrede tusind eksemplar, og befolkningen tager uden videre
dens ordlyd for Bibelens ordlyd. Vel, kildetekstens ordlyd er det
i hvert fald ikke altid.
Derfor har vi skrevet denne artikel. Vi håber, at vi eller andre
herefter kan få adgang til det tilbageholdte arkivmateriale, ikke
mindst den del, der omhandler revisionskomiteen, som ifølge Ejrnæs
╗behandlede½ 600 skriftsteder!
Og vi håber, at artiklen kan medvirke til, at Danmark så hurtigt
som muligt får en oversættelse af Bibelen. En oversættelse, der
uden Bibelselskabets og kirkens medvirkende er foretaget ud fra
redelige videnskabelige hensyn û som det vil fremgå, har Danmark
rent faktisk aldrig nogen sinde haft en sådan!
Jens-AndrΘ Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen
[Artikler] [Fakkelvagt] [Info] [Home] [Info] [2 tilbage]
[Tilbage]
⌐ 1997 Faklen ╖ Kommentarer til webmaster@faklen.dk ╖ 10.10.97