[Image][Faklen]
Faklen nr. 1 ╖ Efterår 1996
LEDER
Verden er blevet mindre, hører man ofte. Lars Pedersens lade er
ikke længere skilleporten mellem kosmos og kaos, og hvis vi skal
forstå vore medmennesker, er det ikke længere gjort med en
konstatering af, at en spade er en spade.
I dagens Danmark er det ikke blot hegnspæle, der adskiller naboer
fra hinanden, men i vid forstand måske tillige nationalitet,
religion, sprog, kultur etc. Vi er hastigt på vej mod et
multikulturelt samfund, og næppe tidligere har simple dyder som
kundskab, venlighed og tolerance været så afgørende, om vi skulle
forstå selv vore nærmeste medmennesker.
Intet er derfor mere skræmmende end den selvfølgelighed, med
hvilken tidens utvetydigt fascistiske motto, ╗skik følge eller
land fly½ ikke blot vinder tilslutning, men efterhånden definerer
de bonede gulve i det politiske landskab.
Illusionen om, at det danske ╗overmenneske½ skulle have noget som
helst kulturelt eller etisk fortrin fremfor mennesker, hvis
baggrund tilfældigvis ikke er sovs og kartofler, siver langsomt ud
i alle samfundslag og danner grobund for den værste intolerance.
Med skam må vi konstatere, at denne tendens heller ikke er
universitetet fremmed!
Nærværende tidsskrift er således udgivet af en kreds af mennesker
fra universitetsmiljøet i ┼rhus, der har måttet sande, at en
ideologisk kulturchauvinisme trives i allerbedste velgående hos
flere af institutionens estimerede undervisere.
En række konfrontationer med slige professorer og lektorer har
således demonstreret, at intet kneb er for udspekuleret til at
forhindre en offentlig kritik heraf û det være sig udelukkelse fra
talerlister, trusler om inddragelse af spørgetid til foredrag
eller nægtelse af adgang til åbne møder.
Måske er ┼rhus Universitet blot en ubehagelig undtagelse. Men vi
må erkende, at vi frygter det værste. Derfor FAKLEN.
FAKLEN er en offensiv imod alt, hvad fascismen skjuler sig bag, og
alt, som den akademiske tavshed i almindelighed og den århusianske
chauvinisme i særdeleshed repræsenterer.
FAKLEN er et stridsskrift, og vi har derfor fundet det naturligt
at begynde det med at optrække grundlaget for den offensiv, som vi
finder af allerstørste nødvendighed. Et sådant er vort manifest,
der tegner det overordnede billede såvel af de tendenser, vi er
oppe imod, som af den humanisme, som vi føler kan og må være
våbnet herimod.
Siden følger i en række særskilte artikler en eksemplificerende og
perspektiverende uddybning af de fundamenter, hvorpå dette
humanistiske kulturopgør må hvile.
Det er naturligvis vort håb, at vi ikke er alene om den ånd, som
vi her søger at udtrykke og definere; og den eneste måde at finde
ud af dΘt på, har været at sende første nummer gratis ud på
samtlige universiteter. Det er imidlertid både første og sidste
gang, at vi kan bekoste hundrede tusind kroner på noget sådant,
hvorfor vi fremover må begrænse os til de læsere, der måtte tegne
abonnement.
Vi ønsker ingen syndebukke. At vi har fundet det nødvendigt at
fremhæve navne og eksplicitere visse oplevelser, skyldes simpelt
hen situationens generelle alvor.
Vi ønsker dermed kun at fremtvinge en for os at se afgørende og
vigtig debat, som vi føler alt for længe er blevet overset og
ignoreret. Vi har nemlig en stærk mistanke om, at selv om vi altså
i nogen udstrækning tager afsæt i konkrete konfrontationer på
┼rhus Universitet, er i hvert fald de problematikker, som vi har
fokuseret på, helt igennem almene.
Men måske tager vi fejl. Måske er alt i sin skønneste orden, og
måske går fascismen væk, hvis vi lukker øjnene og holder vejret et
par minutter endnu.
Vi tør bare ikke holde det længere.
Faklen
[Artikler] [Fakkelvagt] [Info] [Home] [Info] [2 tilbage]
[Tilbage]
⌐ 1997 Faklen ╖ Kommentarer til webmaster@faklen.dk ╖ 10.10.97