[Image][Faklen]
Faklen nr. 3 ╖ Forår 1997
INTERVIEW MED J╪NKE
For første gang siden vedtagelsen af den såkaldte rockerlov, Lov
om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, udtaler Jørn Jønke
Nielsen, Hells Angels, sig her offentligt om særloven. En lov, som
han mener er fremprovokeret og skabt af politiet og dele af
pressen som et redskab til at forsøge at knuse et ellers
velfungerende og lovligt bikermiljø i Danmark.
Hvordan er situationen for dig at se endt så tilspidset mellem jer
og myndighederne, som det er tilfældet i dag?
û Den nuværende situation startede faktisk helt tilbage i 80erne,
hvor politiet gik væk fra almindelig kriminalitetsbekæmpelse og i
stedet indledte en strategi med miljøterror. Den politiledede
kampagne eskalerede i 1991 i Ekstra Bladet og Politiken.
Bikermiljøet og HA i særdeleshed blev svinet til på det groveste
og hængt ud som en mafia.
De falske oplysninger, som især Ekstra Bladet og Politiken
kolporterede fra politiet, gentog alle medier. Vi fik ødelagt
vores bike-shows og muligheden for at arbejde og fungere i
samfundet. Man påførte os bevidst samfundsmæssig modgang, trængte
hele miljøet op i en krog og skabte således uro.
Sågar en HA'er, der var ansat som livredder, blev fyret efter
politiets pres på kommunen, hvilket de dengang indrømmede
mundtligt, men aldrig skriftligt. Han fik 20.000 kr. i erstatning,
og senere blev en politimand ansat i hans stilling. Desuden kom
loven mod vagtvirksomhed, også rettet mod bikerne.
Det betænkelige ved det hele er jo, at politifolk også ejer eller
arbejder i vagtværn, på værtshuse og diskoteker, hvor de har
presset sig selv ind i takt med, at vi er blevet skubbet ud. Jeg
mener, at det er ren mafiavirksomhed, der er blevet udøvet imod
os. Og dele af det danske politi har begået organiseret
kriminalitet ved direkte at misinformere Folketingets Retsudvalg
om, at ╗rockerkriminaliteten var stigende½ i en periode, hvor
kriminaliteten blandt dem, som de betegner som ╗rockere½, var
faldet drastisk.
Det, der så skete, var, at vi simpelt hen havde fået nok og
anlagde sag. Og vi fik ret på alle de vigtigste punkter mod Ekstra
Bladet, og så fes den hetz jo ud i sandet. Ekstra Bladet blev
fornærmet på politiet, der ikke ville stå frem og vidne om alle de
her hemmelige oplysninger, som de havde lækket til avisen - der
var simpelt hen ikke dokumentation for dem.
Men desværre var giften allerede lagt ud, og politikerne havde
søbet den i sig. Tænk på, at der gik mere end tre år, før der
faldt dom i injuriesagen mod Ekstra Bladet.
-------------------------------------------------------------------
Det danske politi brugte det som propaganda, at der havde været
masser af dødsfald mellem HA og Bandidos i USA, men det var løgn.
Det ved både de og vi, men det vidste yderkredsene i biker- og
rockermiljøet ikke.
-------------------------------------------------------------------
Politiet har jo i mange, mange år forsøgt at få os ud af vores
ejendomme, som vi også kan se efter de forskellige ransagninger,
der har været. F.eks. har man i talrige tilfælde hevet kommunen
ind til inspektion, mens beboerne har siddet anholdt, og så har
man minutiøst gennemgået alting for at se, om der ikke var noget,
man kunne hænge os op på.
û Hvad kunne der f.eks. være tale om?
û Vi oplevede i perioden, efter man havde lækket denne her
udokumenterede redegørelse til pressen, at miljømyndigheder,
bevillingspoliti, brandtilsyn, arbejdstilsyn, bygningsvæsen,
belysningsvæsen, og hvad ved jeg, alt, hvad der overhovedet
fandtes af forskellige kontrol-organer i dette land, blev pudset
på os.
Men altså, alt det her er kun en brøkdel af, hvad vi har været
udsat for. Hvis vi først begyndte at tale om Bravo-gruppens
overgreb, den special-gruppe, som politiet fik lov at nedsætte i
1991, også i kølvandet på den misinformerende rapport ...
De bippede konstant HA'ere til medlemmer af Undertakers [senere
Bandidos. Red.] og omvendt; det foregik, før der overhovedet var
nogen konflikt - ren chikane. På det tidspunkt snakkede vi jo
sammen med dem og holdt møder med dem.
Alligevel gav politiet pressen og offentligheden det indtryk, at
der i årevis havde været krig og konflikt - det var løgn. Fra
første dag, Bandidos så dagens lys i Danmark, blev der udråbt
╗rockerkrig½, men dengang var der ingen problemer. Nu står FBI så
og gnider sig i hænderne, mens de siger, at de ╗frygter½, at
krigen fra Skandinavien breder sig til USA, for der har aldrig
været nogen krig imellem HA og Bandidos i USA.
Prøv at tænke, hvor uhyggeligt det er; det danske politi brugte
det som propaganda, at der havde været masser af dødsfald mellem
HA og Bandidos i USA, men det var løgn. Det ved både de og vi, men
det vidste yderkredsene i biker- og rockermiljøet ikke,og de er
meget mere følsomme over for presseoplysninger - oplysninger, som
oven i købet er fabrikeret af politiet.
Bandidos og HA udsendte dengang en pressemeddelelse, der gjorde
opmærksom på, at der ikke var nogen konflikt, men pressen
negligerede den selvfølgelig, og medierne blev ved med at sætte os
op imod hinanden.
û I har ikke selv en del af skylden?
û Jo. Det hele er ikke kun politiets og pressens skyld, men de har
ikke levet op til det ansvar, de har - vi er trods alt kun borgere
og har ikke været dygtige nok til at forhindre udviklingen. Men
det kan i hvert fald aldrig være politiets og mediernes opgave at
medvirke til anstiftelse af kriminalitet - heller ikke ved
manipulation og anden undergravende virksomhed.
û Hvordan oplevede I så tiden umiddelbart inden og efter
vedtagelsen af ╗Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme½,
den såkaldte rockerlov?
û Jeg oplevede det som en fortsættelse af den politi- og
presseskabte hetz. En mindre politiker- og folkehetz, et forsøg på
at dreje opmærksomheden hen på os fremfor langt væsentligere
samfundsproblemer - arbejdsløshed, sygehusventelister og den
slags.
-------------------------------------------------------------------
Man har reelt set forsøgt at kvæle os. Man har kvalt vores bopæl,
man har kvalt vores erhverv, vores ret til at forsamles, dele af
vores ytringsfrihed og vores åbenhed - simpelt hen det positive,
der var i miljøet.
-------------------------------------------------------------------
Jeg syntes faktisk, det var grotesk at se, at en statsminister
overhovedet beskæftigede sig med det her. Jeg mener, at det var en
sag først og fremmest for politiet. Men i en eller anden form for
afmagt over, at de på det tidspunkt ikke evnede eller ikke ønskede
at forhindre de her raketangreb, gik politikerne ind og lavede en
paniklov.
û Hvor mange mennesker er ramt af den særlov?
û Det er selvfølgelig alle dem, der har fået tilholdene, og alle
dem, der er tæt på dem, familier, venner og bekendte - vel et par
tusind mennesker. Politiet kan jo på et hvilket som helst
tidspunkt udstede et forbud uden at inddrage domstolene og
retssystemet.
û Hvilke konkrete konsekvenser har det haft for jer?
û Der ligger mange ting i det. Først og fremmest har man fået
fjernet et samlingssted, og for fleres vedkommende et hjem,
ejendomme, som nogle mennesker har ejet i mange år. Folk har også
mistet deres arbejde, for flere har haft deres erhverv i disse
ejendomme.
-------------------------------------------------------------------
Politiet optræder rent faktisk som dommere, og samtidig er det
også dem, der skal bestemme, om der skal betales erstatning - ud
af deres egne midler!
-------------------------------------------------------------------
Også forretningerne er blevet lukket som følge af det her;
Defence-fondens fabrikation er blevet lukket, fordi trykkeriet og
pakkeriet lå i et af klubhusene. En forening, som bl.a. hjalp
fængslede brødres familie. Folk, der boede på adressen, fik tre
timer til at hente det, de kunne nå at få med sig. Og de to, der
arbejdede i foreningen, fik efter forhandling med politiet tre
gange otte timer til at gøre rent og flytte det, der kunne lade
sig gøre.
I ┼rhus har politiet forbudt HA'ere at holde offentlige foredrag
ved at true med at anvende særloven også i denne forbindelse.
Man har reelt set forsøgt at kvæle os. Man har kvalt vores bopæl,
man har kvalt vores erhverv, vores ret til at forsamles, dele af
vores ytringsfrihed og vores åbenhed - simpelt hen det positive,
der var i miljøet.
Man har opnået det, man har ønsket. Man har spredt os, og det har
ikke haft en skid at gøre med, at man ville stoppe konflikten i
bikermiljøet. De dækker sig ind under, at man har villet beskytte
nogle naboer - jamen hov, jeg synes, det i høj grad havde været
vigtigere at beskytte dem, der var målet for angrebene.
I og med at du spreder folk, får du jo også mange flere naboer,
som du skal rende og passe på. Den seneste udvikling har jo vist,
at loven ikke beskytter nogen som helst. Loven har måske nok
profileret nogle politikere, men den har ikke løst nogen
problemer.
Man har påberåbt sig, også i udformningen af loven, at det er to
parter, der er oppe at slås. Men det er jo det samme som at
acceptere det, der foregår, og det kan man jo ikke. På den ene
side påberåber politikerne sig, at vi har et ordentligt
retssystem, som alle skal rette sig efter, og samtidig laver man
en lov, der retter sig mod nogle potentielle ofre for en eller
anden forbrydelse.
Imens står ejendomme tomme, og ejerne må hverken bo der eller gøre
rent eller vedligeholde dem; de bliver varetægtsfænglset minimum
en måned, hvis de så meget som viser sig på deres egen ejendom.
û Der blev jo åbnet mulighed for erstatning?
û Vi har ikke fået erstatning af nogen art. Vi korresponderer med
Justitsministeriet, men f.eks. politimesteren i Roskilde har
indstillet til ministeren, at der ikke gives erstatning, fordi han
hævder, at der ikke er tale om ekspropriation af ejendommene.
Politimesteren sammenligner det i stedet med ╗smitsomme
husdyrsygdomme½ og henviser til, at man jo også kan forbyde
landmænd at bo på en gård under sådanne forhold!
Inden man lavede loven, udtalte Justitsministeriet til pressen, at
man skam nok skulle kompensere, og at man ville se med meget
velvillige øjne på dem, der måtte komme til at lide økonomisk
skade - men det er i hvert fald ikke, hvad vi oplever nu. De
forhaler sagerne, de svarer ikke, og de kommer med alle mulige
dårlige undskyldninger for at undgå at betale erstatning.
Det mest uhyggelige ved det her er jo, at det tager årevis med
disse erstatningssager - man er ruineret, inden der falder en
afgørelse. Det har de selvfølgelig regnet meget godt ud, der er jo
ingen som systemet, der er gode til at forhale sagerne. Vi skal
ikke bare væk, vi skal ruineres.
Husene risikerer at forfalde og oven i købet at ryge på
tvangsauktion. Ejerne har naturligvis stadig væk udgifter på
ejendommene, som de ikke må nærme sig, plus der er udgifter til
nye boliger, som er svære nok at skaffe - kommunerne henviser bare
til boligkøen og beklager, at de ikke kan hjælpe.
Det er jo politiets egen kasse, der skal betale erstatningerne,
det står i loven - hvilket også er absurd. Politiet bestemmer
selv, hvem de definerer som ╗rocker½, en definition, som ingen kan
få uddybet. De bestemmer selv, hvem der skal forbydes adgang til
ejendommene, dvs. politiet optræder rent faktisk som dommere, og
samtidig er det også dem, der skal bestemme, om der skal betales
erstatning - ud af deres egne midler!
Alt sammen på baggrund af en særlov, som det også er politiet, der
har fået trumfet igennem, fordi de allerede igennem mange år har
ønsket at få nærmest ubegrænsede midler imod os. Og det på trods
af, at man udmærket kan sige, at det i virkeligheden er politiets
egen utilstrækkelighed - bevidst eller ubevidst - der har
resulteret i loven. For det kan jo kun være et tegn på afmagt, at
politikerne må blande sig i det, der reelt er en politi-sag.
Altså, man har en situation, hvor nogen anbringer bomber og
affyrer raketter mod huse. Politiet skal opklare dette; de skal
ikke begynde at angribe dem, der sidder i husene og får bomberne i
hovedet, og det er det, der er sket, og det er det, jeg synes, er
det mest vanvittige ved den her lov.
û Men reagerer politiet ikke bare på en konflikt, hvor der er to
stridende parter?
û Det, vi hele tiden skal have fat i her, det er, at politiet ikke
har kunnet forhindre nogen i at affyre raketter og sætte bomber
ude foran vores klubhuse. Det er det, det handler om. Og så kan
man ikke komme og sige, ╗Jamen, I har jo selv været skyld i det,
på grund af det, I lavede ude i lufthavnen.½
For det første var der overhovedet ikke nogen, der var dømt for
noget som helst, da man foreslog loven, eller da man vedtog den,
men det er sådan set ligegyldigt i det her, for hvis man bruger
den argumentation, at ╗I har selv været ude om det½, jamen så
hører alt jo op, for så er det lige meget med lov og ret - og så
skal politiet jo slet ikke blande sig i noget. Man kan ikke på
denne måde sætte sig mellem to juridiske stole!
-------------------------------------------------------------------
Det står direkte, at loven også skal kunne anvendes, hvis de
autonome kommer i konflikt med nazisterne, eller hvis tyrkerne og
kurderne kommer i konflikt med hinanden.
-------------------------------------------------------------------
Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at politiet hele tiden og
til stadighed, og det vil de jo formentlig gøre i ethvert samfund
og i ethvert land, vil søge at få flere magtmidler og flere
beføjelser. Og der har vi så politikerne til at forhindre, at det
går over gevind, men det har de ikke formået i Danmark. Her har de
udelukkende ladet sig rive med af en hysterisk hetz, fordi der var
stemmer at hente.
Alt det her med, at de forskellige grupper skulle stå bag
organiseret kriminalitet forud for konflikten, det har de alle
sammen travlt med at dementere i dag. For nu har de fået et andet
middel til at opnå det, de hele tiden har været ude på: at
ødelægge et velfungerende bikermiljø.
Det udtrykkes i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget, at loven
ikke kun gælder i denne situation mellem de aktuelt stridende
grupper. Det står direkte, at loven også skal kunne anvendes, hvis
de autonome kommer i konflikt med nazisterne, eller hvis tyrkerne
og kurderne kommer i konflikt med hinanden.
û Hvor omfattende er de tilhold, som politiet udsteder?
û Jeg sidder jo i fængsel, så personligt har jeg selvfølgelig kun
mærket særloven på den måde, at politiet troppede op i fængslet og
gav mig tilhold mod at komme i klubhusene i København. Men der
måtte jeg ikke komme alligevel, for det er en anden ting, som de
for længst har fået indført mod os, som afsoner straf - særvilkår.
Det er vi de eneste, der har, i de danske fængsler. Vi må ikke
indfinde os på adresser, der bruges som ╗mødested½. Når jeg går på
orlov, må jeg kun være sammen med to af mine brødre. Hvis der
kommer en tredje, skal jeg øjeblikkeligt forlade stedet - om så
det er Dyrehaven, for så er Dyrehaven et ╗samlingssted for HA½.
Ellers bliver jeg anholdt og får taget min orlov, første gang i to
måneder og anden gang i seks.
-------------------------------------------------------------------
Myndighederne gør, hvad de kan for at få os til at gå ud og stå på
gadehjørnerne og hænge med guldbajere i hånden. For så har de os,
hvor de vil, uden sammenhold.
-------------------------------------------------------------------
Det er et internt dekret inden for fængselsvæsenet, der kun gælder
medlemmer af HA og andre biker- og rockerklubber. Så tilholdet er
totalt ligegyldigt for mig personligt, det havde jeg allerede i
forvejen. Oveni har jeg det bare også mod at komme på
privatadresser, værtshuse og diskoteker, hvor der kommer flere end
to andre fra HA.
Altså, chikanen fra politiets side er kun blevet forstærket efter
de her tilhold, vi har sådan set altid mærket den. Konstant bliver
vi stoppet og visiteret, og overalt bliver vi smidt ud af
restauranter og værtshuse. F.eks. sad jeg og min advokat på en
restaurant i Roskilde og drak en danskvand. Lige efter, vi har
forladt stedet, kommer bevillingspolitiet hen til værten og
spørger, om han var klar over, hvem han havde serveret for. Det
svarede han ja til, hvorefter de siger, at i gentagelsestilfælde
vil man sætte spørgsmålstegn ved fortsættelse af bevillingen.
Den slags har de gjort i årevis. Bevillingspolitiet har direkte
truet diskoteksejere og restauratører, fordi de vil have total
kontrol og styre alt; de vil simpelt hen ikke have, at vi arbejder
eller overhovedet møder andre mennesker.
û Hvorfor skulle politiet være specielt på nakken af Hells Angels?
û Fordi vi har en kultur, en livsstil, sammenhold, og fordi vi er
- eller var - populære blandt mange, især unge mennesker. De kan
f.eks. ikke lide sådan en som mig, der ikke er en del af deres
system, og som skriver bøger.
Jeg modtager tusinder af breve om året; men de unge skal hellere
se op til politimesteren og til borgmesteren, og det gør vi ikke i
vores miljø - medmindre politimesteren eller borgmesteren laver
noget godt, så kan vi også være imponerede. Men vi er det ikke,
fordi nogen er politimester eller borgmester. Sådan er vores miljø
ikke. Her er det alene folks handlinger og opførsel, der betyder
noget.
Men politiet har hele tiden forsøgt at kvæle vores subkultur. De
har gjort det, fordi de ikke har kunnet forbyde os. De har opsøgt
fagforeninger for at få medlemmer smidt ud, hvis de har haft
kontakt til vores miljø, de har nedsat specialgrupper til at
stresse os og smide os ud overalt, hvor vi viser os. De har
forhindret vores bike-shows i samtlige kommuner - og hver gang er
kommunerne så kommet med forskellige begrundelser, f.eks. ╗frygt
for kommunens renommΘ½, eller ved at fremstille nye lokalplaner
til lejligheden, der skulle umuliggøre en gennemførelse.
Kun få gange har vi fået lov og dermed vundet en lille sejr,
simpelt hen, tror jeg, for at det skal se ud som om, at der er
retfærdighed til.
Stille og roligt har de hevet noget fra os hele tiden. Det gælder
åbenbart om at få alle folk ned på et plan, hvor de får
bistandshjælp. Så har man også fuld kontrol over vedkommende.
Myndighederne gør, hvad de kan for at få os til at gå ud og stå på
gadehjørnerne og hænge med guldbajere i hånden. For så har de os,
hvor de vil, uden sammenhold. I det her samfund, hvor man vil have
kontrol og kontrol, ønsker man ikke, at der er nogen grupper, som
har et godt sammenhold; det er slet ikke meningen. Hvis de kan
bevare os som bistandsklienter og kriminelle, kan de komme efter
os, men når vi har sammenhold og eget arbejde, er vi blevet for
uafhængige, og det har de ikke ønsket, fordi vores sammenhold
tiltrak flere og flere.
Bare folk har kendt os, været i familie med os eller har deltaget
i arrangementer, er de blevet fyret. F.eks. var der en Falck-mand,
som kom sammen med os privat, hvor politiet troppede op på hans
arbejdsplads og spurgte, om man var klar over, hvor han havde
været til fest. Her svarede de heldigvis, at de ikke dømmer folk
efter, hvad de laver i deres fritid.
Men hver eneste gang, vi laver et arrangement, bliver alle
deltagere visiteret og registreret, alt omkring os bliver
mistænkeliggjort og kriminaliseret.
-------------------------------------------------------------------
Folk, der straks var på vej i den retning, hvor raketten blev
affyret fra, blev tilbageholdt, og først femten minutter senere
spurgte politiet, hvor den var kommet fra - et kvarter efter! Et
kvarter efter spørger de, hvor den er affyret fra!
-------------------------------------------------------------------
û Er det ikke bare for at beskytte alle?
û Tag f.eks. det, der skete under raketangrebet mod Titangade.
Politiet har stillet sig op i dagevis, og der er lagt en ╗jernring
omkring gaden½, så der ikke kan ske noget, og naboerne kan være
trygge. Selvfølgelig ikke en skid om vores sikkerhed. Men
politifolk og politikere er der med det samme og hævder, at
politiet er der for at beskytte naboerne - det er fuldstændig
vanvittigt.
De bryder dermed de principper, som de hævder at virke under - at
alle er lige borgere i samfundet, at der ikke må foregå selvtægt
osv. osv. - men politiet var der heller ikke for at beskytte
naboerne, det var en ren magtdemonstration.
De ville registrere os og vores gæster og skræmme så mange som
muligt væk med det store politiopbud. Min kæreste var der med fem
veninder. Hun måtte endevende sin taske og tage støvlerne af; hun
blev kropsvisiteret samtidig med, at betjenten fortalte, at det
var ╗det sikreste sted i hele Danmark at holde fest½. Alle gæster
blev visiteret, fotograferet, registreret og måtte udfylde et til
lejligheden fremstillet skema.
Politiet havde lagt en jernring kun ti-femten meter omkring huset,
men glemte alt om, hvad der lå ude i mørket. Det var ellers det,
de skulle være der for. Men det koncentrerede de sig overhovedet
ikke om.
De havde oven i købet holdt møder med militæret ugen før, hvor de
havde spurgt til raketangreb, og militæret havde tilbudt at hjælpe
med sikkerheden - men, nej, det var ikke nødvendigt. Militærets
besked havde så været: Pas på tagene, pas på tagene!
Ugen før!
Tænk, hvis det havde været Rushdie eller et eller andet
regeringsoverhoved, man beskyttede på den måde.
-------------------------------------------------------------------
Det tidspunkt i starten af 90erne, hvor politiet kommer på banen
med alt det her og lækker oplysninger til pressen om bikermiljøets
╗organiserede kriminalitet½ - som domstolene efterfølgende har
afvist - det sker lige præcis, da politi og fængselsvæsen er udsat
for store nedskæringer.
-------------------------------------------------------------------
Da raketten endelig kom, smed betjentene sig alle sammen ned på
jorden - ╗Har I selv smidt noget derinde?½, spurgte de. Folk, der
straks var på vej i den retning, hvor raketten blev affyret fra,
blev tilbageholdt, og først femten minutter senere spurgte
politiet, hvor den var kommet fra - et kvarter efter! Et kvarter
efter spørger de, hvor den er affyret fra!
Der har aldrig været så mange politifolk derude. De sagde, at der
var 26 politifolk, det er løgn. Der har været mellem 60 og 80 ude
omkring klubhuset. Og raketten blev affyret kun femten meter fra
den retning, hvor der var flest betjente. De var i panik.
Da det skete, havde politifolkene travlt med at drikke kaffe,
ingen bekymrede sig om sikkerhedsforanstaltningerne. En mand med
en almindelig kikkert kunne ikke undgå at have opdaget, hvad der
var på færde - raketten blev affyret fra et fladt tag, og ingen
bygninger skyggede for udsynet.
Der har været tale om mindst tre mand, der kommer op på et tag
lige i nærheden med disse her store raketter - uden at nogen
opdager det ...
û Antyder du, at politiet holdt hånden over nogen?
û Der er folk, der mener, at sagen lugter så meget, at politiet
simpelt hen har ladet dem gøre det. Normalt kan vi jo ikke bevæge
os tyve meter uden at blive stoppet og checket. Men med mit
kendskab tør jeg ikke sige, at det danske politi er gået så vidt
endnu.
Men det har man oplevet i USA, hvor et specielt
Biker-Enforcement-Team, BET, der bestod af tidligere
efterretningsofficerer fra hæren, har sprængt klubhuse i luften,
skudt klubmedlemmer og fremprovokeret og opretholdt krige
forskellige klubber imellem. Men at det danske politi skulle være
gået lige så langt som BET, der heldigvis blev afsløret og
nedlagt, tror jeg ikke.
Men du kan se, hvordan de gang på gang vedtager nye love. Man kan
snart ikke blive noget som helst, hvis man har været kriminel, og
slet ikke, hvis man har været eller er ╗rocker½ - stadig væk ud
fra politiets private definition. Det er klart, hvor det bærer
henad.
Klubhuset i Snoldelev er jo et godt eksempel på, hvordan politiet
allerede i dag bøjer loven. Der er 500 meter til nærmeste nabo;
der er intet som helst, der retfærdiggør tilhold mod at komme her;
ingen naboer føler sig truet. Politikerne har jo ellers hele tiden
sagt, at det var hensynet til naboerne, der nødvendiggjorde loven,
men igen er det politiet, der overtager domstolenes funktion og
suverænt selv bestemmer, at ingen må bo eller komme her, fordi der
eksempelvis passerer biler og busser flere hundrede meter derfra.
û Mener I, at politiet på et tidspunkt simpelt hen har besluttet,
at jeres miljø var for indflydelsesrigt og populært, og alene
derfor har forsøgt at skabe en intern splid ved at lække
misinformation til pressen, som mestendels har fået effekt i
ydermiljøerne, hvorfra en konflikt så er eskaleret til det, vi ser
i dag?
û Ja, lige præcis. Det er, hvad der er foregået. Det er meget
pudsigt, at det tidspunkt i starten af 90erne, hvor politiet
kommer på banen med alt det her og lækker oplysninger til pressen
om bikermiljøets ╗organiserede kriminalitet½ - som domstolene
efterfølgende har afvist - det sker lige præcis, da politi og
fængselsvæsen har udsigt til store nedskæringer.
Og de fortsætter med at rage bevillinger til sig. Det er meget
interessant at se, hvordan de kaster deres mandskab og ressourcer
ind mod os, hvor de f.eks. konstant kører rundt på vores
privatadresser og lyser med projektører ind i lejlighederne, så
alle kan se, hvor vi bor - det er dødsensfarligt. Folketinget har
jo bedt om en redegørelse for, hvor meget mandskab og hvor mange
ressourcer de bruger på os. Og politiet skal selvfølgelig have så
mange midler ud af det her som muligt. Alle de tabte stillinger
får de tilbage nu.
-------------------------------------------------------------------
Politiet prøvede at fremprovokere kriminalitet i en periode, hvor
der ikke var nogen kriminalitet.
-------------------------------------------------------------------
Den dΘr Bravo-gruppe, eller Bravo-bande, som vi kaldte den, den
blev jo nedlagt, fordi der var flere straffesager rejst mod dens
medlemmer end mod vores. Folk har stået inde i vores klubhuse og
set på, hvordan de har smadret lygter på vores biler, hvordan de
er hoppet op på containere og har smidt sten på vores vinduer og
har råbt og skreget.
De har smidt os ud af værtshuse med bemærkninger som: ╗Tror I ikke
snart, at folk synes, I er latterlige, når de ser, hvordan vi
behandler jer, uden at I gør noget?½ Politiet prøvede at
fremprovokere kriminalitet i en periode, hvor der ikke var nogen
kriminalitet. Det bedste, vi kunne gøre, var at prøve at vende den
anden kind til og prøve at køre retssager.
û Nu er I smidt ud af jeres klubhuse, og også selve nedrivningen
af huset i Polensgade blev en mediebegivenhed i midten af januar.
Hvordan reagerer I på sådanne forhold, hvor politikere og beboere,
bevæbnet med værktøj, tager murbrokker hjem som private souvenirs?
û Jeg synes, at det er totalt smagløst. Jeg mener, beboerne derude
havde fået det, som de ville. Kun små mennesker hoverer. Jeg ser
det som et politisk trick fra Socialdemokratiets side, der har
problemer med stemmetallet, så de kan sige: ╗Se, hvad vi har
gjort!½ - så gør de lige opmærksom på det igen.
Der var en meget god udtalelse i BT fra en af initiativtagerne,
der i sin tid havde inviteret politikerne derud; hun tog afstand
fra det og sagde, at dΘt var for meget.
Det synes jeg også, at det var.
Tænk, at almindelige folk vil stå, som om det var Berlinmuren,
altså et hus, hvor der aldrig har boet nogen, og hvor de, der
arbejdede der, på intet tidspunkt har generet naboerne. Det var jo
beboerne i det, som pressen udråbte til klubhus, der var
bombemålene. Og dengang gav man jo også udtryk for derude, at det
var ikke de folk, der boede der, som man var bange for, men det er
hurtigt blevet glemt.
Prøv også at forstå, at vi f.eks. har levet i Titangade i næsten
20 år. Der har aldrig været problemer med naboerne, og vi har oven
i købet for flere år siden skrevet til kommunen, at vi gerne ville
have et andet sted, f.eks. i et fabriksområde, hvor der var knap
så mange naboer, men det blev ignoreret.
Så kommer der en fremmed mand og sætter en bombe ude foran vores
hus. Så bliver vi smidt ud. Og pressen søger simpelt hen
konflikten; de har måske spurgt de første 20, om ikke de var
bange, og så har nummer 20 endelig sagt ╗jo½, og så har de
fokuseret på ham.
-------------------------------------------------------------------
Vi forventer naturligvis, at vi får medhold i vores
erstatningssager og sagen mod staten om Grundlovsbrud. For hvis vi
ikke gør det, så tror jeg, at det ender galt for det her samfund.
-------------------------------------------------------------------
Jeg så, hvordan de fik 6-7 børn til at stille sig op og lege foran
vores klubhus. Men vi har aldrig haft legende børn foran
klubhuset, fordi de har legearealer bag deres bygninger. Man kunne
se i TV2, hvordan det var arrangeret - det synes jeg er ulækkert.
På den måde skaber journalisterne og aviserne de historier, som de
selv kører videre på. De citerer sig selv, og de laver selv
nyhederne, og det udnytter politikerne så.
û Hvordan ser I på jeres egen fremtid?
û Vi forventer naturligvis, at vi får medhold i vores
erstatningssager og sagen mod staten om grundlovsbrud. For hvis vi
ikke gør det, så tror jeg, at det ender galt for det her samfund.
Politikerne har blandet sig i politiets arbejde, og politiet får
det nu fuldstændig, som de vil have det - flere og flere
beføjelser. Det er netop det, det hele handler om: flere
beføjelser til politiet.
Vi har jo ikke meget at tabe. Når man har fået frataget sin
forsamlingsfrihed, retten til egen bolig, forening og erhverv, så
er der ikke meget at tabe længere. Man må sige, at de har presset
folk så langt ud, at de ikke har andet valg end at kæmpe til det
sidste.
Jakob Stensgaard og Rune Engelbreth Larsen
Se desuden www.hells-angels.dk for mere information.
[Artikler] [Fakkelvagt] [Info] [Home] [Info] [2 tilbage]
[Tilbage]
⌐ 1997 Faklen ╖ Kommentarer til webmaster@faklen.dk ╖ 10.10.97