[Image][Faklen]
Faklen nr. 3 ╖ Forår 1997
L╞SERBREVE
Lad os mødes i retten om det problem
Professor dr.theol. Johannes Aagaard, Dialogcentret, skriver:
Den måde, som Faklen nr. 2 omtaler mine udtalelser til
Jyllands-Posten den 6.10. på, er ved at blive et helt teaterstykke
om manipulation og løgn:
1. Først blev jeg ringet op af Jyllands-Postens journalist, der
spurgte mig, hvorfor jeg overhovedet anvendte ord som satanisme.
Dertil svarede jeg, at ╗vi i dette århundrede, det værste i
menneskehedens historie, har oplevet så megen umenneskelighed i
form af vold og terror fra kommunistisk og nazistisk hold, at der
er tale om en ondskab, der er større end den, mennesker selv kan
præstere. Der er tale om besættelsesfænomener.½
2. Dernæst sagde jeg udtrykkeligt û som så ofte tidligere og
senere û at jeg ikke har kaldt Fakkelbærerne for ╗satanister½, da
jeg kun kan forstå dem som lygtemænd! Og som ╗ulveunger½, der
følger deres store ulv (Wulff) i hælene.
Det er naturligvis ikke pænt sagt, men det er der da mening og
proportioner i. Men den unge journalistdame snoede fiffigt mine to
udsagn sammen og fik det til at lyde, som om jeg betragter
╗fakkelbærerne½ som udtryk for en ondskab, der er større end den
ondskab, som mennesker kan præstere. Oplagt vrøvl.
3. Men i sidste nummer af Faklen ╗forbedres½ mine formuleringer
yderligere. Jeg havde ganske vist korrigeret journalisten og fået
et dementi i Jyllands-Posten den følgende søndag, og Redaktionen
havde givet mig en undskyldning, men den slags interesserer
tilsyneladende ikke en ulveunge, der selv bestemmer, hvad
virkeligheden er, og ikke lader sig distrahere af kendsgerninger.
Så disse oplyste mennesker, der kan korrigere og falsificere efter
behag, skriver û og hold nu fast: ╗Faklens insisteren på social
retfærdighed, solidaritet med minoritetsgrupper og kamp mod
racisme og fascisme er en ondskab, direkte importeret fra Helvede,
hvis man skal tro en af frontfigurerne i det århusianske
præsteskab, professor Aagaard. Man skal være meget, meget dum,
hvis man ikke kan se, at den ondskab der ligger bag (!), er større
end den ondskab, mennesker kan præstere.½
Det er et mesterstykke inden for genren journalistisk svindel og
bedrageri. Og jeg beskylder lige ud Fakkelbærerne for at stå bag
bedrageri og svindel med andre menneskers meninger og holdninger.
Lad os mødes i retten om det problem. Hvis I altså tør stå ved
jeres ustyrlige vrøvl! Ellers må jeg i hvert fald anmode om, at I
bekender jeres manipulation klart i Faklens spalter sammen med en
beklagelse.
Jeg har ikke slet og ret sagt, at I er satanister. Jeg har sagt og
skrevet (og bekræftet igen og igen), at jeres ideologi kommer ud
af den modernistiske okkultisme, som hærger for tiden, hvor man
selv bestemmer, hvad virkeligheden er, og at dette nødvendigvis må
have klare satanistiske perspektiver. Mon ikke Faklens
fremgangsmåde i forhold til mine faktiske udsagn tydeligt beviser
min diagnose?
Svar:
Hvordan man skal diagnosticere gamle professor Aagaard, er en
sport blandt unge teologer på Aarhus Universitet, som vi ikke her
skal fælde endelig dom i, men ╗mytoman½ er vist så overbærende et
bud, som vi kan bidrage med.
Det lykkes således professoren at levere hele tre klare løgne i
sit ellers relativt korte indlæg û eller måske er det hans ophold
hos den indiske guru, Gurumaya, hvor han skulle have fået åbnet
sit ╗tredje øje½, der atter har fået ham til at skue så dybt i den
glaskugle, som kun indviede forstår sig på?
1. Jyllands-Posten citerede den 6.10. Aagaard for at udtale om
Faklen: ╗Man skal være meget, meget dum, hvis man ikke kan se, at
den ondskab, der ligger bag, er større end den ondskab, mennesker
kan præstere.½
Aagaard hævder så, at dette er fejlciteret, og at Jyllands-Posten
bragte et dementi ╗den følgende søndag½. Dette er imidlertid
aldeles ukorrekt. Der blev ikke bragt noget dementi, ikke den
følgende søndag, ikke den næste og heller ikke siden!
Hvad Jyllands-Posten beklagede den 27. 10., da Aagaard û ikke
efter Θn uge, men efter tre uger û hævdede at være fejlciteret og
manipuleret i bladets spalter, var, at Aagaards udtalelser var
blevet komprimeret, ikke, at det ikke var om Faklen, han rent
faktisk havde udtalt sig. Men det er selvfølgelig ikke utænkeligt,
at Jyllands-Posten lyver. I avisen hed det imidlertid:
╗Jyllands-Posten beklager, at Johs. Aagaards udtalelser blev
lovlig kraftigt komprimeret. Beskyldningen om manipulation må vi
derimod afvise. Udtrykket 'satanist' var et citat fra Johs.
Aagaards udtalelser til Ritzaus Bureau 28/9.½
2. Aagaard lader sig dog ikke distrahere af kendsgerninger, men
fortsætter. Men læg mærke til, hvor snedigt Aagaard får det til at
se ud som om, Faklen skriver, at der nu står en umenneskelig
ondskab bag Aagaard. At professoren er fuld af løgn, kan
imidlertid dokumenteres såre let; her er nemlig citatet, som det
rent faktisk lyder i Faklen nr. 2, s. 7 (vi har kursiveret den
sætning, som Aagaard behændigt har udeladt) û og hold nu fast:
╗Faklens insisteren på social retfærdighed, solidaritet med
minoritetsgrupper og kamp mod racisme og fascisme er en ondskab,
direkte importeret fra Helvede, hvis man skal tro en af
frontfigurerne i det århusianske præsteskab, professor Aagaard.
Til Jyllands-Posten udtaler han: 'Man skal være meget, meget dum,
hvis man ikke kan se, at den ondskab, der ligger bag, er større
end den ondskab, mennesker kan præstere'½!
3. Altså er det naturligvis også løgn, når mytomanen Aagaard
kalder Faklens beskrivelse for ╗journalistisk svindel og
bedrageri½. Og mon ikke Aagaards fremgangsmåde i forhold til
Faklens faktiske udsagn tydeligt beviser vor diagnose?
I hvert fald glæder vi os til, at Aagaard slæber Faklen i retten!
Advokaten kan rette henvendelse til: Faklen, Postboks 3044, 8200
┼rhus N.
Redaktionen
-------------------------------------------------------------------
Citatplukkene er misvisende
Lektor Ole Riis, Institut for Religionsvidenskab, Aarhus
Universitet, skriver:
I Faklen nr. 2, side 11 refererer tre redaktionsmedlemmer et
oplæg, jeg holdt på et seminar om ╗Når religionen bliver ekstrem½.
Referatet går helt ved siden af indledningen om, hvorvidt en
gruppes ekstremitet kan tolereres blot i kraft af, at man kan
hæfte en religiøs etikette på den, eksemplificeret ved Hells
Angels. De tre redaktionsmedlemmer var vist de eneste i
auditoriet, som ikke forstod pointen. Det skyldes måske, at jeg
udtrykte mig humoristisk på almindeligt dansk. Det var
selvfølgelig hensynsløst over for Faklens redaktion, hvilket jeg
herved beklager. Citatplukkene er misvisende, fordi nogle er
rykket ud af deres sammenhæng, medens andre er direkte forkerte
ifølge både mit manuskript og det bånd, der blev optaget ved
mødet. Selv overskriften på oplægget, ╗Tolerancens smertetærskel½,
citeres forkert i Faklen. Hvis man er seriøst interesseret i
oplægget û og ikke blot i at konstruere fjendebilleder û kan et
fyldigt uddrag findes i Kristeligt Dagblad den 2.11.
Svar:
Selvfølgelig agerede Riis sociologisk stand-up-komiker under sin
henvisning til Hells Angels som en religiøs minoritetsgruppe, men
det interessante spørgsmål er da også, om det var morsomt û eller
blot usagligt?
Der er intet som helst misvisende ved referatet i Faklen nr. 2,
men vi ville da gerne have lavet et længere referat fra oplægget,
hvorfor vi bad om at få stillet videobåndet fra det pågældende
seminar til rådighed. Selv om vi kort efter seminaret fik lovning
herpå, blev løftet siden trukket tilbage uden anden begrundelse,
end at det var ╗privat½.
Men vi håber da, at vi nu ved selvsyn kan få lov til at se det
hele igennem og tage en grundig debat om, hvorvidt det er
religionsforskerens opgave som en anden detektiv at ╗trænge bag om
[religiøse minoriteter] og finde ud af, hvad de virkelig er ude
på,½ som Riis plæderer for.
Og vi kan også kun opfordre alle til at gå i lag med Riis' kronik
i Kristeligt Dagblad, hvor man bl.a. kan finde følgende oplysende
standpunkt i kampen mod moderne religiøse minoritetsgruppers
ekstremisme: ╗Set i et kirkehistorisk bakspejl fik de kristne
fanatikere ret (à) Det giver imidlertid ikke automatisk alle
forfulgte religiøse minoriteter ret, at de kristne martyrer fik
ret û til sidst.½
Det kunne være interessant at høre, hvad de ╗kristne fanatikere½
egentlig fik ret i, og om og hvordan denne ╗ret½ konkret skal
forvaltes over for moderne religiøse minoriteter?
Redaktionen
-------------------------------------------------------------------
Faklen û et ╗blålys½!
Lektor i idΘhistorie, magister i filosofi, Mogens Wegener, Aarhus
Universitet, skriver bl.a.:
Trods en ikke ringe sympati for personen Rune E. Larsen, som jeg
kender fra min undervisning i filosofihistorie, hvor han gjorde
sig bemærket som en yderst aktiv student (læs: brushoved), må jeg
tilstå, at jeg har svært ved at udstrække min velvilje til hans
anliggende, som det bl.a. kommer til udtryk i Faklen. Hans sag er
syg, hvilket jeg har sagt til ham flere gange.
Formodentlig i lighed med de fleste af bladets læsere må jeg i
første omgang føle mig tiltalt af synspunkter som antifascisme,
principiel tolerance samt en art provisorisk kulturrelativisme; og
hvis Faklen kun var tænkt som en flamme, hvis bærere uden
selvhøjtidelighed, med sund humor og skarp intelligens, ønskede at
╗vise os mennesker, hvor vi end ser½, havde jeg heller ingen
indvendinger. Men sådan forholder det sig jo ikke! Neutzsky-Wulffs
lille digt, læst som indledning og motto for nærværende
kampskrift, synes blot at være et skalkeskjul for mangel på sans
for humor og proportion, for overdrevne tanker om egen betydning,
og for intelligens, der nok er skrap, men ikke altid skarp. I
hvert fald ikke skarp nok til at skjule de okkulte motiver bag
mængden af tilsyneladende rationale argumenter.
Okkultismen viser sig deri, at bladets redaktør, under henvisning
til moderne fysik repræsenteret af formodede videnskabelige
orakler som Heisenberg og Hawking, indbyder os til at opgive vor
dagligdags virkelighedsopfattelse. Begrundelsen er, at i og med at
videnskaben ikke kan beskrive verden, som den er i sig selv, men
kun ved hjælp af modeller, har vi fuld frihed til at opstille vore
egne modeller, hvilket på fantastisk vis (mis-)tolkes som frihed
til kun at godtage de kendsgerninger, der passer ind i vort
forudfattede syn på virkeligheden. Herefter antages der at være
frit slag for en genindførelse af præantikkens polyteisme!
Almindelige mennesker, som ikke nærer noget ønske om at se deres
hverdag invaderet af fortidens sære afguder og gespenster, vil nok
betakke sig for denne invitation.
Hvilke andre indvendinger kan der gøres gældende mod kampskriftets
forskellige markeringer? Man går i felten mod fascisme uden først
at have defineret begrebet, endsige sat det ind i et idΘhistorisk
perspektiv. Bladets dødsattest over kristendommen forekommer
unægtelig både forhastet og stærkt overdrevet, for med
kristendommen er det lige som med sex, der jo ifølge marxisten
Groucho ╗er kommet for at blive½. På den baggrund ligner de tapre
fakkelbærere blot en flok lygtemænd, som vil bilde os ind, at der
findes guld i fornuftens sump, skønt det snarere er dem selv, der
har fået for meget hamp!
Svar:
Der er intet i Faklens erkendelsesteoretiske artikler, som er
karakteriseret hverken ved ╗genindførelse af præantikkens
polyteisme½ eller denne solipsisme, som både Aagaard og Wegener
ønsker at lægge os til last (læs bl.a. artiklerne ╗Pragmatisme½ og
╗We now believe འi nr. 1 og ╗Relativisme contra solipsisme½ i
nr. 2)!
At fascismen ikke er særskilt defineret, skyldes blot, at vi
anvender begrebet ud fra dets helt basale og almindelige
karakteristika, såsom totalitarisme, nationalisme, centralisme,
racisme og censur.
Er det så svært at se de fascistiske tendenser, som Faklen advarer
imod, også i det danske samfund? Nationalismen, centralismen og
racismen har vi til overflod; totalitarismen er naturligvis ikke
indført politisk, men at kalde vort system ╗demokratisk½ er i
hvert fald i mildeste fald en eufemisme; til gengæld er censuren
lykkeligvis endnu sjælden.
Redaktionen
-------------------------------------------------------------------
Redelig tale af en kirkens mand mellem kristne ruiner
Martin Jacobsen, Enebærvej 2, 5620 Glamsbjerg, skriver:
Tak for de første to numre af Faklen! Absolut tankevækkende
læsning û også for en lægmand med historisk interesse og et gran
ditto viden.
Det, vi ╗på gulvet½ må og skal kunne forlange af vores fælles
universitetsverden û af forskning i videste forstand û er absolut
redelighed ud fra det verdensbillede, som vi tidsmæssigt er bundet
til. Derfor skønner jeg også, at jeres ╗oprør½ vedr. ny
bibeloversættelse er relevant û også med udgangspunkt i at
betragte Bibelen som kirkens bog.
Nu til jeres påstand i ╗Et humanistisk manifest½: ╗Kristendommen
er død.½ I en prædiken af professor Lindhart på en Kristi
Himmelfartsdag for år tilbage siger han (Påskud og prædikener, s.
71f): ╗Vi må hellere erkende, at vi sidder i ruinerne af en
tilværelsesforståelse, som for os aldrig bliver hel og harmonisk
igen. (à) Vi må først og fremmest besinde os på, om evangeliets
forkyndelse endnu giver mening, efter at den livsforståelse, som
forkyndelsen engang blev passet ind i, er brudt sammen. Vi må gøre
status og indrømme, at vi sidder mellem ruiner.½
Det er, forekommer det mig, redelig tale af en kirkens mand, men
Lindhart ville nok ikke i en sådan statusopgørelse slutte: Altså
er kristendommen død.
Det er vigtigt at skelne mellem den kristne kirke som historisk
virkelighed, knyttet til et tankeunivers, som nok for de fleste er
brudt sammen, og Kristus-troen, som har hjemsted i en metafysisk
verden.
Det er klart nok, at i denne forvirring, hvor tanke og tro er på
kollisionskurs, er fristelsen til manipulering stor i et
fortvivlet forsøg på at etablere en slags harmoni. Dette til trods
for, at dogmer efter protestantisk opfattelse er ╗tanker om troen½
og ikke omvendt. Disse trostanker skal nødvendigvis iklædes en
sprogdragt efter det univers, som tiden er bundet til.
I opgøret med Luther (Faklen nr. 2: ╗Universitas et brutalitas½)
savner jeg den saglige historiske dimension: Enhver historisk
person må bedømmes ud fra det tankeunivers, som var tidens.
At reformerende tanker i kirken stort set standsede med ham, er
ikke hans skyld. Det skyldes først rent politiske forhold og siden
almindelig dorskhed. Eksempelvis var det ikke ham, der ønskede et
skriftligt manifest som den Augsburgske Bekendelse, som senere
blev grunddokument for den protestantiske kirke. Dette manifest
var påtvunget Luther af Kejser Karl den 5. i dennes mæglingsforsøg
for at undgå borgerkrig.
Ja, han søgte endda at undgå betegnelsen luthersk om trosforhold.
At vi på trods heraf stadig kalder vores kirke luthersk og bygger
den på den Augsburgske Bekendelse, må altså være vores ansvar,
ikke Luthers.
Nuvel! Det er godt, at den akademiske ungdom er på banen. Vi har
brug for, at nogen slår næven i bolledejen!
-------------------------------------------------------------------
Budskabet bør nå alle danskere
Finn Reibke Poulsen, Sabro Vænge 67, 8471 Sabro, skriver:
Efter at have læst en del af de første to numre af Faklen, må jeg
udtale følgende: Jeg er enig i de fleste af jeres synspunkter.
Netop derfor er jeg også nødt til at fremføre en kritik af jeres
måde at skrive på.
Nogle af jeres artikler er så spækket med latin, fremmedord og
lidet brugte danske ord, at jeg får det indtryk, at Faklen kun er
beregnet for læsning af akademikere.
Jeg håber, at dette ikke er sandt, og jeg må derfor bede jer om at
reducere anvendelsen af ovennævnte ordtyper til det højst
nødvendige.
Svar:
Faklen henvender sig ikke til en afgrænset faggruppe, men da vi
spænder over emner lige fra bred politisk og almen kulturhistorisk
art til mere snævre naturvidenskabelige og erkendelsesteoretiske
problemstillinger, er en række fagspecifikke termer uundgåelige.
Citater på latin bliver gerne oversat, men en generel brug af
fremmedord og sjældnere danske udtryk, som måske ligger i
overkanten af det almindelige leje i kulturtidsskrifter, vil vi nu
nok ikke bevidst søge at undgå, når vi skønner, det forlener
indholdet med større præcision og det stilistiske udtryk med flere
nuancer.
Til gengæld forsøger vi så vidt muligt kun at anvende ord, som
trods alt kan findes i almindelige ordbøger, hvilket f.eks. er alt
andet end sædvanligt for fagspecifikke universitetsskrifter.
Redaktionen
[Artikler] [Fakkelvagt] [Info] [Home] [Info] [2 tilbage]
[Tilbage]
⌐ 1997 Faklen ╖ Kommentarer til webmaster@faklen.dk ╖ 10.10.97