[Image][Faklen]
Faklen nr. 5 ╖ Efterår 1997
EX CATHEDRA
Der er efterhånden grund til at tro, at nødvendigheden af en
supplerende, videnskabelig bibeloversættelse til den eksisterende
kirkebibel i det mindste ikke er en hverken urimelig eller utopisk
tanke, heller ikke på Teologisk Fakultet. Der er trods alt
redelige teologer, for hvem det ikke er vanskeligt at se, at
heller ikke teologien kan være tjent med mindre.
I sidste nummer kunne vi citere flere undervisere fra Aarhus
Universitet, der ligesom Faklen stiller sig kritisk an over for
den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 û de klassiske
filologer, professor Otto Steen Due og lektor Bodil Due, samt
lektorer ved religionsvidenskab, Morten Warmind og Jeppe Sinding.
Om bibeloversættelsens videnskabelige standard udtaler f.eks.
Morten Warmind: ╗Faklens kritik er fuldstændig uangribelig.½
Tilsvarende siger Bodil Due ligeud: ╗De, som ikke vil indrømme, at
den nye oversættelse er en uvidenskabelig kirkebibel, er ikke
redelige.½
Siden har det vist sig, at det langtfra heller er alle teologer,
som er lige begejstrede for Bibelselskabets produkt.
Til et stort arrangement i Aulaen på Teologisk Fakultet den 22.
maj diskuterede et indbudt panel bestående af bl.a. biskop Kjeld
Holm, dekan Peter Widman, rektor ved pastoralseminaret, Ole Jensen
og lektor Else K. Holt ╗fakultetsteologiens kirkelige ansvar½.
Lektor Knud Jeppesen: Bibeloversættelsesproblematikken irrelevant
for forholdet teologi, uddannelse og kirke imellem
Efter 4-5 timers oplæg og paneldiskussion om Teologisk Fakultets
mål versus kirkens behov bliver der endelig tid til debat.
Fra Faklen spurgte vi bibeloversætter Else K. Holt, hvordan hun
har kunnet beholde sin videnskabelige integritet i
oversættelsesforløbet, når man tager de kirkelige krav i
betragtning, som daværende generalsekretær Niels Jørgen Cappelørn
ofte har understreget.
På trods af, at ordstyreren gjorde det klart, at alle var velkomne
til at replicere på direkte spørgsmål uden om talerlisten,
negligerede Else K. Holt fuldstændig spørgsmålet og forblev tavs.
Rektor fra pastoralseminaret, Ole Jensen afviste i stedet, at
kirken generelt skulle have for stor indflydelse på teologien, og
konstaterede afslutningsvis: ╗Bibeloversættelse û det skal vi ikke
snakke om!½
Bibeloversætter lektor Knud Jeppesen, der præsenterede sig som ╗en
af dem, der har hovedansvaret for den nye bibeloversættelse½,
afviste ligeledes at tale om denne og understregede tilsvarende:
╗Ja, nu er jeg ikke blevet lokket op på talerstolen af den her
bibelsag ... Det her, det handler ikke om bibeloversættelse, det
handler om teologi, uddannelse, efteruddannelse og forholdet til
folkekirken, og det vil jeg gerne holde fast i!½
Nej, hvorfor dog diskutere bibeloversættelse, når emnet for dagens
debat er noget fra oversættelsesproblematikken så fjernt som
kirkelighed contra videnskabelighed ...?!
Vi gjorde da også dernæst opmærksom på, at det ikke mindst af den
grund ikke nytter demonstrativt at nægte at svare på spørgsmål
vedrørende bibeloversættelsen. Knud Jeppesens indvendinger var
således ganske irrelevante, i og med at netop spændingsfeltet
teologi, uddannelse og kirke imellem i allerhøjeste grad stod i
centrum af bibeloversættelsen, hvor 1) uddannelsen er altafgørende
i forhold til den sproglige ekspertise, som oversættelsen fordrer,
2) teologien har spillet en fremtrædende rolle i kraft af, at den
beviseligt har underkendt filologien talrige gange under
oversættelsesforløbet, og 3) folkekirkens forskellige retningers
repræsentanter har deltaget heri og øvet stor indflydelse på det
endelige resultat især gennem revisionskomiteen, der
afslutningsvis vurderede, hvornår den filologiske oversættelse
kunne accepteres, og hvornår den skulle revideres ud fra kirkelige
hensyn.
Endvidere havde dekanen i sit indledende oplæg med titlen ╗Den
videnskabelige teologis ansvar½ også gjort kirkelighed versus
videnskabelighed til et hovedtema og fastslået, at det var
╗teologiens hovedfunktion at sørge for, at samtidens bevidsthed
inden for kirken var på højde med den aktuelle viden og dannelse½,
samt understreget, at den akademiske teologis ╗videnskabelige,
forskningsmæssige formål ikke må være underlagt interesser fra
f.eks. kirken½!
Bibeloversættelsesproblematikken var med andre ord ikke blot ikke
irrelevant for diskussionen, den var end ikke perifer, men
tværtimod sågar et indlysende kardinaleksempel netop på forholdet
kirkelighed og videnskabelighed imellem, som arrangementets
overskrift såvel som dekanens oplæg eksplicit lagde op til û
uanset hvad man i øvrigt måtte mene om oversættelsens standard!
Professor Jakob Balling: Usaglige kriterier bag bibeloversættelsen
Den næste i talerrækken, professor i kirkehistorie, Jakob Balling
betonede da også vigtigheden af, at ╗teologien er helt og aldeles
100 procent ubundet½, og var langtfra overbevist om, at usaglige
kriterier ikke havde spillet ind under oversættelsesarbejdet.
╗Det må være op til universitetsteologien, at de gør udtrykkeligt
og højlydt vrøvl, hvis noget sådant finder sted,½ formanede
professoren. ╗Jeg kan derfor ikke se grunden til, at det skulle
være irrelevant at inddrage bibeloversættelsen,½ sagde han til
tydelig irritation for ikke mindst de fremmødte bibeloversættere.
Knap havde Balling imidlertid forladt talerstolen, før lektor
Jeppesen listede sig ned ved siden af professoren og ophidset
indskærpede ham, at ╗det altså ikke skulle diskuteres her!½ ...
Læseren kan så selv forsøge at regne ud, hvad han hentydede til.
Professoren tog selvfølgelig ingen notits af denne patroniserende
irettesættelse, og lektoren måtte trække sig tilbage med en kold
skulder.
Heller ikke dekan Peter Widman udviste nogen udtalt frygt for at
diskutere oversættelsen og indledte med at bemærke, at han selv
╗ikke har haft noget med den at gøre½. Widmans kommentar var dels
en tilkendegivelse af, at intet for ham at se var blevet fejet ind
under gulvtæppet i forløbet, dels en indrømmelse af, at man i
kraft af sigtet mod en kirkelig ╗brugsbog½ måtte foretage bestemte
╗justeringer½, hvorved de implicerede oversættere selvfølgelig nok
kunne sidde tilbage og føle, at ╗deres arbejde ikke var kommet
tilstrækkelig frem½ ...
Med professorens og dekanens diskussion af sagen var
bibeloversætterne med Θt isoleret i deres demonstrative tavshed,
og Else K. Holt følte sig nødsaget til at komme med en replik.
Hun gav som ved tidligere lejligheder udtryk for
hebraiskundervisningens nødvendighed på teologi, netop med
henvisning til den verserende ╗fakkeldebat½, og erkendte redeligt
og åbent, at det i hvert fald var rimeligt at vurdere
╗kirkebibelens½ videnskabelighed: ╗Vi skal have noget sprog, sådan
at vi er i stand til selv at vurdere, hvilke fejl og mangler, der
eventuelt måtte være i en autoriseret bibeloversættelse. Lige
præcis af den grund, at vi har en kirkebibel som oversættelse.½!
Der kan man bare se. Aldrig tidligere har en teolog, der var
personligt involveret i oversættelsesarbejdet, udvist en sådan
imødekommenhed over for Faklens kritik. Ikke alle teologer lider
åbenbart af lektor Jeppesens berøringsangst, end ikke alle
bibeloversættere û dermed er debatten kommet et afgørende skridt
videre.
Og dermed er der grund til at tro, at nødvendigheden af en
supplerende, videnskabelig bibeloversættelse til den eksisterende
kirkebibel i det mindste ikke er en hverken urimelig eller utopisk
tanke, heller ikke på Teologisk Fakultet.
Der er trods alt redelige teologer, for hvem det ikke er
vanskeligt at se, at heller ikke teologien kan være tjent med
mindre.
Kristian Beedholm, Jens-AndrΘ Pedersen Herbener og Rune Engelbreth
Larsen
[Artikler] [Fakkelvagt] [Info] [Home] [Info] [2 tilbage]
[Tilbage]
⌐ 1997 Faklen ╖ Kommentarer til webmaster@faklen.dk ╖ 10.10.97